Masser af oplevelser på vandet med Surfskole Odsherred
Velkommen til Surfskole Odsherred, hvor du sommeren igennem kan komme ud og opleve vandet og bølgerne på en anderledes måde end ved en traditionel badetur.
Odsherred er helt bogstaveligt omgivet af vand, så hvorfor ikke udnytte naturen til en tur på et SUP- eller surfboard. Alle kan lære at fange bølgerne, og der vil være masser af udfordringer og sjov undervejs uanset, om du er begynder eller letøvet.
Vi har kurser i surf og SUP-boards, og vil du ud på egen hånd, kan du leje alt udstyr.
Kysten ved Klint tæt på Nykøbing er helt ideel, for her er både bølger til surferne
og smult vand til SUP’erne. Surfskole Odsherred ligger i gå-afstand fra stranden,
og vi har kurser for begyndere og let øvede.
Vi underviser hold op til 6 personer, så snup familien eller vennerne med. Alder og fysisk form spiller ingen rolle.
Er du mere til en solotur, tilbyder vi naturligvis også 1-til-1 undervisning.
Du behøver kun at møde op, for vi har alt det vigtige udstyr:
Surfbrætter, sup-boards, våddragter, sko og redningsveste.
Kun en tåbe frygter havet, lyder det.
Derfor kommer du på vandet med vores erfarne underviser, som sikrer alle en tryg og sjov oplevelse.
Efter omklædning og udlevering af board og udstyr går vi til stranden.
Vi gennemgår først sikkerheden i vandet. Så lærer du at læse bølgerne samt de grundlæggende teknikker til at mestre vandet. Og til sidst varmer vi hele kroppen op.
Der er mulighed for at leje alt udstyret, hvis I selv vil en tur på vandet.
Det gælder surfbrætter, SUP-boards, våddragter, sko og redningsveste.
Med et SUP-board under fødderne kan I få en unik oplevelse med stilheden på vandoverfladen med udsigt til Odsherreds skønne natur. Nyd den beroligende effekt af at glide henover vandet. Måske kan I se fladfisk og krabber på sandbunden under jer, og undervejs kan I gøre holdt og tage en dukkert.
Himlen over havet ved Klint er helt særligt om aftenen.
Derfor arrangerer vi SUP-ture, hvor vi padler mod solnedgangen og undervejs nyder aftenen, farverne på himlen og livet på havet. Det er en helt fantastisk måde at slutte en dagen på.
Er du mere til de lyse timer, tilbyder vi også dagsture, hvor du kommer helt tæt på livet i vandet.
Det er vores erfaring, at aktiviteter i og på vandet kan samle og styrke relationerne.
Uanset om I er familie, venner eller kolleger er fælles oplevelser, udfordringer
og sjove timer noget, der bringer jer tættere sammen.
Undervisning i surf og SUP inkl. våddragt, sko og board
2 timers varighed
1-2 personer 600 kr
3-6 personer 350 kr
Sunset SUP inkl. våddragt, sko og board
2 timers varighed
1-2 personer 600 kr
3-6 personer 350 kr
3. Udlejning af surfboard eller SUP boards
3 timer 250 kr
4. Udlejning af våddragt
3 timer 100 kr.
5.Udlejning af sko og handsker
3 timer 50 kr
Alle priser er per person
Vi glæder os til at give dig gode oplevelser på vandet
Benjamin Viberg Christiansen
Surfinstruktør og erfaren underviser
Copyright © All Rights Reserved